"Bex i en Box" er betegnelsen for alle mine kreative udfoldelser.


Målet med denne blog er at få samlet billeder af det meste, jeg har lavet, som en portefølje hvor jeg selv og andre interesserede kan klikke rundt og måske blive inspireret til nye kreationer.

Navnet er inspireret af legetøjet Jack-in-the-box, hvor en dukke springer op af en kasse og overrasker den, der leger med kassen.
Jeg har det lidt på samme måde med mine krea-sager; det er en leg, hvor idéerne og resultatet nogle gange overrasker mig, fordi jeg tit ender med at lave noget helt andet, end det var planen.
Det er uforudsigeligt, hvilke materialer eller metoder jeg kaster mig over, ligesom det kan variere, hvor tit jeg får kreeret noget. I nogle perioder er det hele tiden, og indimellem er der stille perioder, hvor jeg næsten ikke laver noget.

For tiden producerer jeg en del i forbindelse med mit linjefag håndværk og design på læreruddannelsen.

Velkommen i mit krea-univers! Her må gerne lånes og deles, men smid mig lige en besked, så jeg ved at mine idéer har fået vinger.
Ellers skal du være velkommen til at kommentere på alle mine projekter - nye idéer modtages med kyshånd.

Glædelig opdagelsesrejse i alle billederne.

Kh. Bex aka. Rebecca Delfs